Det sidste stykke tid har jeg leget lidt med krydsede stangmasker.
Jeg har blandt andet hæklet disse pulsvarmere, hvor der hækles et stangmaske kryds mellem 2 muslinger:
Jeg synes det giver en sjov effekt, og det samler muslingerne på en anderledes måde end man ellers plejer at se dem.
Et
stangmaske kryds hækles egentlig over 3 masker hvor man i 3. maske hækler den
første stangmaske, så hækles 1 luftmaske og 2. maske springes over og herefter hækles endnu
en stangmaske tilbage i 1. maske (man går altså 2 masker baglæns fra
masken hvor man hæklede den første stang maske).
Forvirret? Prøv engang, for det er ikke så svært.
I mønster delen
på disse pulsvarmere hækles der kryds stangmasker omkring en fastmaske mellem muslingerne, og
der hækles derfor først til venstre side, så 1 lm, og så hækles der 1 stangmaske højre
om fastmasken - vupti så er der et stangmaske kryds.
Nål nr. 5
Garntype: Lima i naturfarvet fra Hjertegarn
Start med 33 lm, hækl 1 fm i hver maske, vend med 1 lm, og hækl dernæst i fm i bagerste maskeled rækken hen.
1.
omg: vend med 1 lm og hækl 1 fm i første m, *skip 3 m, dernæst 7 stgm i
næste m, skip 3 m og hækl 1 fm i næste* gentag rækken ud og slut med 1
fm i sidste m
2. omg: vend med 3 lm, hækl 1 hstgm i 2. m på
muslingen, 2 lm, 1 fm i midten af muslingen, *2 lm, 1 stgm venstre om
fm'en mellem muslingerne, 1 lm, 1 stgm højre om fm'en mellem muslingerne
så der dannes et kryds, 2 lm, 1 fm i midten af muslingen* - gentag *-*
rækken ud, der afsluttes med 2 lm efter fm'en i midten af muslingen,
skip 1 m, 1 hstgm i næste, 1 lm og 1 stgm i sidste m.
3. omg: vend
med 1 lm, hækl 1 fm i første m, *hækl 7 stgm i fm'en i midten af
muslingen og 1 fm i midten af krydset af stgm'er fra forrige omgang*.
Gentag *-* omgangen ud, afslut med 1 fm i sidste m
4. omg: vend med 3 lm, hækl 1 hstgm i 2. m på muslingen, 2 lm, 1 fm i midten af
muslingen, *2 lm, 1 stgm venstre om fm'en mellem muslingerne, 1 lm, 1
stgm højre om fm'en mellem muslingerne så der dannes et kryds, 2 lm, 1
fm i midten af muslingen* - gentag *-* rækken ud, der afsluttes med 2 lm
efter fm'en i midten af muslingen, skip 1 m, 1 hstgm i næste, 1 lm og 1
stgm i sidste m.
Mønster rapporten gentages 7 gange = 8 rækker mønster i alt
I toppen har jeg hæklet 1 række fastmasker = 33 styk der fordeles i musling mønster rapporten således: 2 fm på den ene side af muslingen, 1 fm i midterfm'en, 2 fm på næste side af muslingen, 1 fm i første krydset stgm, 1 fm i mellemrummet, 1 fm i næste krydsede stgm.
Næste række fm'er hækles i forreste maskeled = 33, dernæst endnu 1 række fm'er men i begge maskeled = 33 styk.
Så laves der en række krydset stangmasker: start med 4 lm, skip 2 masker, i 3. maske hækles den
første stangmaske, så hækles 1 luftmaske og 2. maske springes over og herefter hækles endnu
en stangmaske tilbage i 1. maske (dvs. man går altså 2 masker baglæns fra
masken hvor man hæklede den første stang maske). Hækl 10 kryds i alt.
Vend med 1 lm og hækl 1 fm i første maske. Nu hækles der *3 stgm + 1 picot + 3 stgm i første stangmaske kryds, 1 fm i næste stmg-kryds* gentag så der er 5 muslinger i toppen. Afslut med 1-2 fm'er til sidste m. Bryd garnet og hæft ender.
Sy sammen og lad 5 cm stå åben til tommeltotten - hækl evt. 10-12 picot'er rundt i kanten, det giver en rigtig sød finish når man har dem på!
Viser opslag med etiketten til hænderne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten til hænderne. Vis alle opslag
søndag den 24. februar 2013
søndag den 18. november 2012
Hæklet pulsvarmere - de lysegrå
De her pulsvarmere har jeg hæklet til mig selv, i dobbelt yndlingsgarn fra Rasmilla.
Jeg er bare til det ultra feminine når det gælder hækling (og strik for den sags skyld)!!
Bløde, lange og lækre at have på - i hvert fald den allerførste gang..!! Ja, til mig store skuffelse blev de nemlig så udvidet, at de slasker og bare hænger efter første gangs brug, og det var jo bestemt ikke meningen.
Nu skal de hækles op i alpakka i stedet, og så håber jeg skisme at de holder lidt længere :-)
Jeg er bare til det ultra feminine når det gælder hækling (og strik for den sags skyld)!!
Bløde, lange og lækre at have på - i hvert fald den allerførste gang..!! Ja, til mig store skuffelse blev de nemlig så udvidet, at de slasker og bare hænger efter første gangs brug, og det var jo bestemt ikke meningen.
Nu skal de hækles op i alpakka i stedet, og så håber jeg skisme at de holder lidt længere :-)
fredag den 16. november 2012
Hæklet pulsvarmere - de mørke grå
Sidste år gav jeg min lillesøster et par af mine pulsvarmere med blomst på.
Forleden ringede hun så og beklagede sig over at de efter vask var krympet helt vildt!
"Jamen, søde ven! Det er jo 100% uld" siger jeg så, hvorefter hun svarer - "Nå, så skal de måske håndvaskes?".. efter lidt stilhed blev der fniset i røret hos os begge.
Nu har jeg disse klar til hende - og til inspiration til jer andre:
Relief- og puf-masker i et skøn mix, i mørkegrå Lima fra Hjertegarn! Denne gang får hun så lige vaskeanvisningen med!
Ha' en skøn dag derude!
Forleden ringede hun så og beklagede sig over at de efter vask var krympet helt vildt!
"Jamen, søde ven! Det er jo 100% uld" siger jeg så, hvorefter hun svarer - "Nå, så skal de måske håndvaskes?".. efter lidt stilhed blev der fniset i røret hos os begge.
Nu har jeg disse klar til hende - og til inspiration til jer andre:
Ha' en skøn dag derude!
torsdag den 15. november 2012
Hæklet pulsvarmere - de grønne
Jeg har vist forsømt min blog i et stykke tid, men det betyder ikke at jeg ikke stadig hækler!
Min nye PC har drillet mig en hel del, og ligeledes har mit kamera, men endelig er det lykkedes at få opdateret drivere til kameraet så det hele spiller igen, og det skal selvfølgelig fejres med et blog indlæg.
Det er stadig dejligt efterår, og så længe der ikke er heldags frost der bider både kinderne og fingerne af, så er det jo bare dejligt, og så skal man da spankulere rundt med skønne fingerløse vanter.
Her er de seneste som jeg har fået af nålen - her til inspiration:
Min nye PC har drillet mig en hel del, og ligeledes har mit kamera, men endelig er det lykkedes at få opdateret drivere til kameraet så det hele spiller igen, og det skal selvfølgelig fejres med et blog indlæg.
Det er stadig dejligt efterår, og så længe der ikke er heldags frost der bider både kinderne og fingerne af, så er det jo bare dejligt, og så skal man da spankulere rundt med skønne fingerløse vanter.
Her er de seneste som jeg har fået af nålen - her til inspiration:
- og jeg må nok indse, at med de krogede fingre kommer jeg aldrig til at spille klaver!
onsdag den 29. august 2012
Pulsvarmere i dominans strik
Så fik jeg sørme lært at strikke dominans strik, og det blev til et par farverige pulsvarmere i flotte pang farver - klar til efterårets skovture:
Jeg har valgt at forskyde de grå striber, det gav nemlig en sjovere effekt, og så har jeg afsluttet med en hæklet krebsekant så ikke de ruller!
tirsdag den 22. november 2011
Hæklet hemmeligheder..
Jeg er præget af en tid der i øjeblikket hedder ALT for meget arbejde, ALT for mange arrangementer og ALT for lidt tid -> til at hækle!
Og når der så bliver hæklet, så er det hemmeligheder! "Hjemmelavet-bløde-julepakke-hemmeligheder" af den gode slags, og kun til dem der kan li´ det.. så af gode grunde kan jeg jo ikke afsløre for meget herinde på nuværende tidspunkt.. Øv, ville ellers gerne.. men måske kan jeg sige så meget, at der er fokus på hals og hænder - og dette er blot et af emnerne:
Og når der så bliver hæklet, så er det hemmeligheder! "Hjemmelavet-bløde-julepakke-hemmeligheder" af den gode slags, og kun til dem der kan li´ det.. så af gode grunde kan jeg jo ikke afsløre for meget herinde på nuværende tidspunkt.. Øv, ville ellers gerne.. men måske kan jeg sige så meget, at der er fokus på hals og hænder - og dette er blot et af emnerne:
Brunt bomuldsgarn med en tyrkis knap - blødt og lækkert, men jeg kæmper med at finde ultra-tynd lædersnørre man kan hækle det op i det. Det kunne nemlig være for lækkert! Nogen der har et godt tip hvor man kan finde sådan noget?
torsdag den 10. november 2011
African flower pulsvarmere str. 6 år
Min skønne datter på 6 år har været med til at designe sine egne håndledsvarmere, som er lavet i dejlig Alpakka fra Sandness - se her hvad det blev til:
Det er måske lidt svært at se - men der er også tommeltot på (derfor er der indhak på den der endnu ikke monteret).
Der kommer ingen DIY på disse - men idéen er hermed givet videre ;-)
Det er måske lidt svært at se - men der er også tommeltot på (derfor er der indhak på den der endnu ikke monteret).
Der kommer ingen DIY på disse - men idéen er hermed givet videre ;-)
tirsdag den 27. september 2011
Hæklet pulsvarmere i det dejligste mini-alpakka
Disse pulsvarmere er utrolig fine, de er nemme at lave og ikke mindst skønne at have på!
Sværhedsgrad: let øvet
Garntype: Sandness mini alpakka
Hæklenål: 3
Hækl løst en række lm som passer i omkreds på din underarm (mål omkreds ca 5-6 cm fra håndryk). Antallet af lm skal være deleligt med 3 + 5.
1 rk: 2 stgm i 5. lm fra nålen, *spring 2 lm over, 2 stgm-1 lm-2 stgm i næste lm*. Gentag fra * til * rækken ud. Slut rækken med 2 stgm-1 lm-1 stgm i sidste lm.
2 rk: 4 lm, 2 stgm om lm fra forrige række, dernæst hækles *2 stgm-1 lm-2 stgm om næste lm bue*
3. rk gentag nu række 1 og 2 skiftevis indtil ønsket længde er nået. (Det er da nemt :-))
Slut af med en række fm på vrangsiden, og dernæst muslige mønster på retsiden i toppen:
Start med en lm, 1 stgm i 2 fm fra start, 4 stgm i samme maske, spring 2 m over og hækl 1 fm i næste maske, forsæt med *spring 2 m over, 5 stgm i næste m, spring 2 m over 1 fm* rækken ud. Bryd garnet og hæft ender. Sy ca 2½ til 3 sm sammen for oven og lad ca. 5-6 cm forblive åbne til tommeltotten og sy næst resten sammen. Hæft ender.
Montér den anden pulsvarmer på samme måde!
Etiketter:
Hækleopskrifter,
pulsvarmere,
til hænderne
fredag den 16. september 2011
Sjove hæklet ugle grydelapper
Jeg faldt over opskriften på disse sjove ugle grydelapper for laaang tid siden. I sidste uge havde Netto så tilfældigt 8/8 bomuld og i temmelig gode ugle farver - så var det jo oplagt at gå i gang!
Jeg er vild med den struktur kroppen har, og den måde som øjnene er lavet (jeg undlod dog en række) men næb, hænger og træstamme valgte jeg at improvisere!
Opskriften finder I gratis her:
http://www.freevintagecrochet.com/potholder-pattern/lily59/owl
Jeg er vild med den struktur kroppen har, og den måde som øjnene er lavet (jeg undlod dog en række) men næb, hænger og træstamme valgte jeg at improvisere!
Opskriften finder I gratis her:
http://www.freevintagecrochet.com/potholder-pattern/lily59/owl
onsdag den 7. september 2011
Hæklet pulsvarmere
Her er et par skønne pulsvarmere til kolde dage, som er ret søde i mønstret og hurtige at lave. Forhåbentlig kan de modstå selv den værste frost :-)
Sværhedsgrad: Øvet
Garntype: Strømpegarn
Hæklenål str. 3.
Hvis man bruger tykkere garn/nål kan 5. runde udelades, bruger man tyndere garn/nål skal 5. runde gentages.
Pulsvarmerne er lavet 8 ens firkanter der bliver syet sammen af 4 stk til hver. Der er afsluttes med en kant af muslinger for oven.
1. omg: 2 lm (udgør 1 stgm) lav 15 stgm i ringen (= 16 stgm i alt)
2. omg: 2 lm, og en popcorn i samme maske, der hækles nu popcorn i hver stgm omg rundt (= 16 popcorn i alt)
3. omg: Der skal nu arbejdes mellem popcornene i denne omg. Hækl 3 lm og en knop i samme mellemrum. * 1lm, en knop* i hver maske omg ud. (= 16 knopper med 1 lm i mellem). Du har nu cirklen som er inden i firkanten.
4. omg: Dette er omgangen som danner firkanten rundt om cirklen. Start i mellemrummet mellem knopperne. Lav 2 lm og 2 hstgm i samme maske. I næste mellemrum laves 3 stgm, næste mellemrum laves 3 dbstgm, 3lm, 3dbstgm, som udgør et hjørne. Næste mellemrum efter hjørnet laves 3 stgm. gentag 3 gange mere.
5. omg: Dette er den sidste runde. Hækl 4 lm og lav dernæst 3 stgm i først kommende mellemrum. I næste mellemrum hækles der 3 stgm. Nu skal der laves et hjørne af 3 stgm, 3 lm, 3 stgm, og dernæst forsættes arb med 3 stgm i hvert mellemrum indtil næste hjørne. Fortsæt 2 gange mere og når sidste hjørne er nået, hækles der 2 stgm i sidste ledige mellemrum og der samles i 3 lm af de 4 lm fra starten af runden og afsluttes med en km. Bryd garnet.
Lav 7 firkanter magen til.
Montering:
Sy 4 firkanter sammen (= 1 pulsvarmer) og lav dernæst en række fm i toppen – bemærk at antallet af fm skal være deleligt med 5 (= en musling).
Hækl nu muslinger hele vejen over:
Start med en lm, 1 stgm i 2 fm fra start 4 stgm i samme maske, spring 1 m over og hækl 1 fm i næste maske, forsæt med *5 stgm, 1 fm* rækken ud. Bryd garnet og hæft ender. Sy ca 2½ til 3 sm sammen for oven og lad ca. 5-6 cm forblive åbne til tommeltotten og sy næst resten sammen. Hæft ender. Montér den anden pulsvarmer på samme måde.
Opskiften har ligget på min hjemmeside siden 9. januar 2011!
Etiketter:
Hækleopskrifter,
pulsvarmere,
til hænderne
torsdag den 14. juli 2011
Lilla armbånd
Hækl 5 lm, *vend med 3 lm, spring 2 m over, **hækl 2 stgm, 1 lm, 2 stgm**, spring 2 m over, 1 stgm*. Gentag *-* indtil ønsket længde nåes. Afslut med knaphulstrisse på 9 lm, hæft ender og montér knap.
Etiketter:
armbånd,
Hækleopskrifter,
til hænderne
Solskins-armbånd
Start med 50 lm og (mål efter om det passer med dit håndled, ellers hækler du i antal af 3 masker ekstra indtil omfang passer). Sæt nålen i 9. m fra nål og hækl 1 række fm. Vend med 1 lm, hækl "lange" mussetakker (*3 lm, 1 fm i første luftmaske af de 3 du lige har lavet, spring 2 m over, 1 fm i næste maske*) rækken ud. Rundt om knaphullet hækles der 15 fm'er, fortsæt nu med endnu en række mussetakker. Hæft ender og montér en stor flot knap.
Etiketter:
armbånd,
Hækleopskrifter,
til hænderne
Sejt sort armbånd
Sværhedsgrad: begynder
Garntype: 100% bomuld (bomuld udvider sig når det bliver brugt, så lav hellere armbåndene for stramme end for løse)
Hæklenål: 3

Mønsteret er deleligt med 5, så når du måler dit armled skal der kunne trækkes eller lægges fem masker til.
Start med f.eks 50 lm (mål efter om det passer med dit håndled, ellers hækler du i antal af 5 masker ekstra indtil omfang passer). Sæt nålen i 9. maske fra nål og hækl 1 fm (du har nu lavet knaplukningen). Spring 2 masker over og hækl nu 5 stgm (= 1 musling), spring 2 m over og hækl 1 fm *spring 2 m over, 5 stgm i næste m, spring 2 m over, 1 fm*. Gentag *-* rækken ud. I sidste maske laves der 10 stgm (=1 cirkel), spring 2 m over, 1 fm og der fortsættes nu i samme mønster som beskrevet foroven. Der sluttes med 1 km i sidste maske før knaplukningen.
lørdag den 25. juni 2011
Hæklet pulsvarmere i regnbuefarver
Sværhedgrad: begynder
Garntype: 2 nøgler farveskifte garn fra Mayflower (Easy care Print big, 100% Merino, farve 132/parti 7813) - super lækkert og blødt garn!!
Start med 30 lm (mål efter på dit håndled), *vend med 3 lm og hækl 1 stgm i hver maske rækken hen*. Forsæt således 15 rækker.
Mønsteret foroven hækles således:
2 lm, spring 2 m over, *2 stgm, 2 lm, 2 stgm i samme m, spring 2 m over, 1 stgm i næste m, spring 2 m over* - gentag *-* rækken ud, slut med 1 stgm i sidste m. Vend med 2 lm og fortsæt mønsteret beskrevet i foroven endnu 2 rækker.
Sy sammen - husk at lade ca. 5 cm stå åben til Hr. Tommeltot
Etiketter:
Hækleopskrifter,
pulsvarmere,
til hænderne
søndag den 19. juni 2011
Hæklet pulsvarmere med blomst
Sværhedsgrad: Begynder/øvet
Garntype: Lima uld fra hjertegarn
Hæklenål: 5
Disse pulsvarmere er SUPER nemme og kræver kun at man ved hvordan man hækler i bagerste maskeled.
Disse pulsvarmere er SUPER nemme og kræver kun at man ved hvordan man hækler i bagerste maskeled.

Hækl løst 32 lm (mål efter om det passer med din underarm).
*Vend med 2 lm, og hækl 31 hstgm i bagerste maskeled*
Lav i alt 20 rækker, slut af med en række krebsemasker (løst) Fold og sy dernæst først 12 rækker sammen, lad 4 rækker stå åbne til Hr. Tommeltot, og sy nu de sidste 4 rækker sammen.
I tommelåbningen hækles der nu en række fastmasker, i næste omgang tages hver anden maske ind (dette gøres også i bagerste maskeled for at skabe relief mønsteret). Gentag dette og lav den sidste række kun af fm'er.
Hæft ender og hækl dernæst en blomst således:
Start med 23 lm
1. omg: hækl dernæst 3 lm + 1 lm + 1 stgm (= V) i første m, 1 lm, spring 1 m over. Fortsæt nu V-mønsteret rækken ud: *1 stgm, 1 lm, stgm, 1 lm, spring 1 m over*.2. omg: vend med 1 lm + 6 stgm i første V, 1 km i mellemrummet til næste V. Fortsæt rækken ud med: *6 stgm i V'et, 1 km i mellemrummet mellem 2 v'er*. Bemærk at arbejdet vil sno sig, men når du vikler det ud til sidst kan du se hvordan rosen begynder at forme sig, brug endesnoren til at sy blomsten sammen, og form den som du gerne vil have.
Placer blomsten hvor du synes det ser bedst ud :-)
Etiketter:
Hækleopskrifter,
pulsvarmere,
til hænderne
Abonner på:
Opslag (Atom)