Sider

mandag den 21. marts 2011

Hæklet lille pung til personlige pige ting

Tilføjet: 21-03-2011
Sværhedgrad: Let
Hæklenål: 3
Garntype: 100% bomuld
Størrelse: 10 x 10 cm (passer til 5 standard bind fra Libresse eller always)
 
 
 
Start med 6 lm og saml til en ring
1. omg: 3 lm (=1 stgm) + 15 stgm i ringen. Slut med en km i 3 lm af de første 3 m = 16 stgm i alt.
2. omg: 3 lm (= en stgm), 2 lm, herefter 1 stgm + 2 lm i hver mellem rum stgm fra første omgang. Afslut med 1 km i 3.lm fra start. Der skal nu være 16 stgm adskilt af 2 lm.
3. omg: 1 km så man kommer hen i første hul mellem 2 stgm fra forrige runde - herefter: 3 lm, 1 stgm, 2 lm, 2 stgm (dette er et hjørne) derefter hækles der * 2 lm, 1 fm i hver af de næste 3 huller, 2 lm, 2 stgm, 2 lm, 2 stgm i næste hul (hjørne)* Gentag *-* 2 gange. Dernæst 2 lm, 1 fm i hver af de sidste 3 huller, 2 lm, 1 km i 3. lm fra start.
4. omg: 1 km i den første m, 3 lm, 1 stgm, 2 lm, 2 stgm i det første hjørne. *2 lm, 1 fm i hver af de næste 4 huller, 2 lm, 2 stgm, 2 lm, 2 stgm i det næste hjørne*. Gentag *-* 2 gange til, derefter hækles 2 lm, 1 fm i de sidste 4 huller, 1 km i den 3. lm fra start af runden.
5. omg: 1 km i hver af de første 2 m, 3 lm, 1 stgm, 3 lm, 2 stgm i det første hjørne. *Hækl 2 lm & 1 stgm i hver af de næste 5 huller, 2 lm, 2 stgm, 3 lm, 2 stgm i det næste hjørne*. Gentag fra *-* 2 gange til, derefter 2 lm, 1 stgm i hver af de sidste 5 huller, 2 lm, 1 km i 3. lm fra start.
6. omg: 3 lm, 1 stgm i den første stgm, 2 stgm, 3 lm, 2 stgm, i det første hjørne. *1 stgm i hver stgm og 2 stgm i hvert hul til det næste hjørne, 2 stgm, 3 lm, 2 stgm i hjørnet* Forsæt omgangen rundt, og slut med 1 km i den 3. lm fra start.
Hækl nu en firkant magen til. Læg dem ret mod ret, start i et hjørne og hækl dem sammen med fm. Der hækles 4 fm i hvert hjørne, og ellers 1 fm igennem begge stgm led fra hver firkant - i alt 4 gange. Når sidste hjørne er hæklet sammen fortsættes der med fm på bagerste firkant, hækl 12 fm, 18 lm (= løkke), 12 fm - afslut og hækt ender.
Sy en knap på - og så har du en fin lille taske til personlige ting. Tasken kan også fores med stof hvis man ønsker.

1 kommentar:

  1. Hej Fru Madsen

    Først må jeg lige sige: Dejlig blog med mange fine ting.
    Jeg blev bare nødt til at lave mit eget eksemplar af din lille skjuler.

    Jeg har selvfølgelig linket hertil på min egen blog. Du kan se resultatet her: designbydalkaer.blogspot.com

    Håber teksten er ok, ellers må du sige til.

    SvarSlet