Sider

torsdag den 23. august 2012

Gotlandsk pelsuld blev til en poncho

Jeg kom til at lege lidt med det gotlandske pelsuld fra Filcolana (der ellers skulle bruges til "Lea" som jeg startede på for snart lang tid siden! Men jeg har indset, at jeg aldrig kommer til at afslutte den - for jeg "sucker" nemlig for vildt til glatstrik)!

Så i stedet for gik jeg amok i mønster strik:


Resultatet blev først og fremmest et aflangt stykke strik med rib foroven og forneden, og intentionen var først at lave det til en "shrug" eller på dansk - en sjælevarmer, men hvis du spør mig, så er det de færreste shrugs/sjælevarmere der egentlig sidder godt når de kommer på.

I stedet syede jeg stykket sammen til et rør, og det kom der sørme en poncho ud af  - og til med en vellykket en af slagsen hvis jeg selv skal sige det.



Jeg slog 217 masker op på en 3'er, og gik så i gang med 3,5 cm rib (3 ret, 3 vrang). Dernæst skiftede jeg til pind 4.0 og strikkede et blad mønster fra Sys Fredens lille bog 'Mønsterstrik Ret & Vrang' (side 33) - jeg gentog mønster rapporten i alt 10 gange og afsluttede med 3,5 cm rib hvorefter jeg lukkede af.

Men... jeg snød dog lidt med halsen efter den blev syet sammen. For røret var for smalt til en dobbelt halsedisse, og for løst til en poncho, men så jeg hæklede jeg da bare en "indtagnings runde" øverst således: 2 km, 2 km sammen hele vejen rundt, og nu falder den ikke ned over skulderne!

Det kan da godt være at de fleste havde valgt at strikke indtagningen før de lukkede af, men ikke Fru Madsen - det skulle jo nødigt blive alt for let at strikke ;-))

Snip, snap, snude - vi ses derude!

11 kommentarer:

  1. wauw .....
    Den er jeg helt vild med ...
    Jeg sværmer ellers ikke til mønsterstrik- men denne må
    helt sikkert på to do listen :)♥
    Tak for at dele opskrift ...
    må man spørge hvor meget garn du har brugt ?
    knus♥

    SvarSlet
  2. Hej Marianne,
    Jeg har brugt 2 bundter af 100g og har en del tilbage af bundt nr. 2 (så 2 bundter burde være nok). Farven jeg har brugt er nr. 162 :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. tusind tak :)
      jeg har en del flaskegrønt på lager - vil helt sikkert prøve den :)-din farve er også flot :)
      knus♥

      Slet
  3. Den er da blevet helt vildt flot, og garnet er bare så lækkert

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - garnet er nemlig vildt lækkert, og farven ligeså!

      Slet
  4. Hvor er den flot!
    Kh. Maria
    www.mulles-oldekolle.blogspot.dk

    SvarSlet
  5. Den er vildt fed :) Jeg tænker lidt, hvis man undlader ribkanterne, er den så stor nok i omkreds, at man kan bruge den som de "halsrør" man hænger 2 gange om halsen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, røret blev desværre ikke stort nok i omkreds som halsrør, men hvis man slår flere masker op og måske på en større pind - så burde det godt kunne lade sig gøre :-)

      Slet
  6. whau en flot model ja det er i da begge

    Ha en god aften

    SvarSlet
  7. Sikke flot den er ;-)) vellykket projekt.
    Majbritt

    SvarSlet