Sider

fredag den 2. september 2011

Tyvstjålet cykelstyr med sensommer blomster

Min mindste mus er startet i 0.klasse, og hun har sit hyr med at finde den rigtige cykel blandt 500 andre i skolens cykelskur, så inspireret af Lene fra Livet som sådan og andre blogs - har mor her hæklet et cykelstyr! Jeg ved desværre ikke hvem der er den originale & geniale hjerne bag ideén om det hæklet cykelstyr - men hun fortjerner en stor klapsalve - I simply looooove it :-)

Nu er der ingen tvivl hvis cykel der kommer med hjem - og så er det da bare SÅ urban fedt, også selv om man bor på landet!


Opskrifterne på blomsterne er mine egne og optræder flere steder på her på bloggen, men nu får I dem samlet her:

Pink rose:
Start med 35 lm
1. omg: hækl dernæst 3 lm + 1 lm + 1 stgm (= V) i første m, 1 lm, spring 1 m over. Fortsæt nu V-mønsteret rækken ud: *1 stgm, 1 lm, stgm, 1 lm, spring 1 m over*.
2. omg: vend med 1 lm + 6 stgm i første V, 1 km i mellemrummet til næste V. Fortsæt rækken ud med: *6 stgm i V'et, 1 km i mellemrummet mellem 2 v'er*. Bemærk at arbejdet vil sno sig, men når du vikler det ud til sidst kan du se hvordan rosen begynder at forme sig, brug endesnoren til at sy blomsten sammen, og form den som du gerne vil have.

Lyserød flad blomst:
1. omg: Hækl 4 lm - saml til en ring, vend med 1 lm.
2. omg: Hækl 6 fm om ringen - slut med en km i første fm.
3. omg: Hækl 3 lm (tæller som 1 stgm), 2 stgm og 1 km - alt sammen i samme fm. I næste maske hækles der *3 stgm, 1 km* - gentag *-* rækken ud.


Tyrkis/Lilla blomst:
Hækl 4 lm (gul) og dan en ring med en km.
1. omg (gul): 1 lm (vendemaske), 12 stgm i ringen. Saml omgangen med 1 km i 2.lm
2. omg (tyrkis): *3 lm. Spring over 1 m, 1 fm* gentag fra * til * i alt 5 gange
3. omg (tyrkis): Hækl i hver bue: 1 km, 1 fm, 3 stgm, 1 fm og 1 km
4. omg (tyrkis):  *4 lm, buk nu bladene ind mod midten og før lm kæden bagom og hækl 1 fm om stammen mellen de 2 blade (helt inde ved cirklen i midten).* Gentag * til *
5. omg (lilla): Hækl i hver af de nye buer: 1 km, 1 fm, 4 stgm, 1 fm, 1 km.
6. omg (lilla): *5 lm. 1 fm, om fm mellem bladene fra forrige omgang*. Gentag * til *  hele vejen rundt.
7. omg (lime): Hækl i hver nye buer 1 km, 1 fm, 6 stgm, 1 fm, 1 km.
Fortsæt evt. på denne måde indtil den ønskede størrelse nåes. Husk at øge antallet af lm i buerne & stgm i bladene.


Chrysanthemum:
Hækl 8 lm, og saml til en ring.
Hækl 12 fm'er i ringen, saml med 1 km - fra denne km hækles der nu  4 lm ud - på denne række hækles der 3 fm'er tilbage, 1 fm i næste maske (i ringen) fortsæt runden ud med * 4 lm ud, 3 fm tilbage, 1 fm i næste maske* = 6 blomster blade.
Før nu nålen bagom det første blomster blad og fang en vilkårlig maske tæt på den første omgang af de 12 fm fra starten - og herfra hækler du så 7 lm ud og 6 fm'er tilbage, 1 fm i nærheden af næste blomster blad - således fortsætter du *7 lm ud og 6 fm'er tilbage, 1 fm til at fæstne med* - jeg plejer at lave 8 blade lidt forskudt her i anden runde - det giver mere fylde til den færdige blomst.


Grønne blade:
Hækl 10 lm, hækl 1 fm i 2. m fra nål.
1. omg: 1 fm, i hver af de næste 2 masker, ½ stgm i hver af de næste 3 masker, 1 stgm i hver af de næste 2 masker  i sidste maske hækles 6 stgm i det man vender arbejdet, så hækler du 1 stgm i hver af de næste 2 masker, ½ stgm i hver af de næste 3 masker, 1 fm i hver af de 3 sidste masker, slut med 1 km i den allerførste fm man lavede - voila - 1 fint lille grønt blad!
Så er det bare at slippe fantasien løs - der findes jo utallige måder at bruge de små søde blomster på!

9 kommentarer:

  1. Det er nemlig en genial ide med de pyntede cykelstyr. Og er mindstepigen ikke total stolt ? måske du snart hører fra en hel årgang af forældre ;)

    SvarSlet
  2. Det er saa genialt, og ser saa flot ud. Har du set de hjemmesider hvor de har haeklet sadlen ogsaa???? Ser saa godt ud.

    SvarSlet
  3. Jo - hun synes det var SÅ fedt at vise til veninderne i morges, men hun ønsker sig stadig en cykelkurv fyldt med plastikblomster - ak ja!

    Jeg synes også de hæklet sadler er vildt flotte, men jeg tænker om ikke man glider rundt når man sidder på det? Har hørt at der er nogle der lægger en skumgummiklud under det hæklet stykke og sadlen, men her tænker jeg man får fornemmelsen af buksevand på en regnvejrsdag - så jeg tror bare det blir ved cykelstyret indtil videre ;-)

    SvarSlet
  4. Det er da en super flot detalje på styret og meget IN for tiden. Dejlige farver på blomsterne. Go' weekend ;-)

    SvarSlet
  5. Super flot cykelstyr. Det må være skønt at finde den cykel blandt alle de andre :-)

    SvarSlet
  6. Super lækkert:-) fandt lige din fine blog.
    MVH jette

    SvarSlet
  7. Du skal kigge over til Stine Hoelgaard,
    http://stinehoelgaard.blogspot.com/
    det er nemlig hende der er ophavsmanden til lige præcis det cykelstyrsbetræk. Sikke mange fine ting du laver, et dejligt nyt bekendtskab!

    SvarSlet
  8. @Linda - Ej, hvor godt og 1000 tak for linket :-) Hendes blog skal jeg da klart følge! Jeg googlede bare billeder af hæklet cykelstyr - de er simpelthen for seje!

    SvarSlet