Sider

onsdag den 30. maj 2012

Inspira Cowl (steampunk version) -> afsluttet projekt!

Jeg er blevet færdig med min Inspira, og her kan I se resultatet:

Jeg har lavet den længere end opskriften beskriver ved at gentage mønster rapporten (steampunk versionen) i alt 4 gange.

I halsen havde jeg tilsidst 108 masker, og jeg afsluttede med at hækle en række puff-masker efterfulgt af en række krebsemasker - det gav en super flot finish i forhold til bare en almindelig række aflukket masker samt det har den effekt at kraven ikke ruller (smart ikk´?)

 Færdig før vask - efter vask foldede vrang maskerne sig ud og de sorte striber blev fine og brede! 

Af en eller anden grund gør det ikke længere noget, at dagene igen er lidt overskyet, for så kan jeg nemlig spankulere rundt i min skønne Inspira!

tirsdag den 29. maj 2012

Jeg er startet på 'Lea'

I går kom jeg godt i gang med det gotlandske pelsuld, og jeg strikker nu ryggen på 'Lea'!


'Lea' er en kort trøje med flotte snoninger fra Lene Holme Samsøes bog "Mere feminin strik", og indtil videre kører det bare der ud af! Den får godt nok et lidt mere ulden look end i bogen - men jeg håber den bliver fin.

Den gotlandske pelsuld er rar at strikke med, men sjovt nok kan mit kamera slet ikke gengive den flotte gul/grønne GYLDNE farve det har - faktisk ser den bare brun ud.. hmm!

Jeg har efterhånden læst opskriften igennem et par gange, og jeg tror jeg forstår den men alligevel tænker jeg at jeg får nok brug for hjælp når jeg skal lave folden i ryggen, men det får vi at se til den tid.. Nu strikker jeg løs på alle de dele jeg kan, og så tager jeg resten med i strikkecafé en dag :-) 
Er der mon nogen af jer der allerede har strikket denne?

mandag den 28. maj 2012

Haveliv -> Storkenæb #1

Dengang vi flyttede i hus fik jeg en bakke blomster af min mor, en bakke med stiklinger af storkenæb der stammer fra min farmors have. Min farmor og farfar gik begge bort i midt 80'erne, men da jeg jo er nostalgiker til fingerspidserne har jeg gennem årene puslet om familiestiklingerne, og hver eneste sommer nyder jeg mine smukke storkenæb!

Med årene er storkenæb blevet min yndlingsstaude, og jeg er så heldig at have det til fælles med min mor - vi elsker at dele og stikle til hinanden, og i dag deler jeg lidt billeder med jer af nogle af dem der blomstre herhjemme lige nu:


Geranium ‘Philippe Vapelle’

(fra farmors have) Geranium magnificum 'Rosemoor'

Geranium phaeum 'Walküre'

Geranium 'renardii'

Geranium cinereum 'Ballerina'

Geranium maculatum 'Elizabeth Ann'

Dette er blot et lille potpourri af nogle af mine storkenæb - der er skam flere endnu :-)

fredag den 25. maj 2012

Fristet i strikkecafén

I går aftes tog jeg spontant af sted til strikkecafe - jeg havde bare sådan brug for at komme af sted, og det var super hyggeligt - bortset fra at man altid bliver SÅ fristet når man tager derind!

Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg kun skulle ha' et enkel nøgle lys grå yndlingsgarn så jeg kan færdiggøre et sjal jeg er i gang med, men jeg kom selvfølgelig hjem med en hel pose - og en hel masse ideer!


Det der fyldte mest i posen var Gotlandsk pelsuld fra Filcolana - i en farve som jeg ikke rigtig kan beskrive anderledes end "skiden" - den er både gul og grøn og brun på samme tid, men den er FANTASTISK i sollys og den skal bruges til en Lene Holme Samsøe cardigan (som nok bliver noget lodden i det) - men damerne i strikkecafen fik mig jo overbevist om, at man da skal starte noget strik op som man tager med i strikkecafen, så kan de hjælpe hvis der går noget galt! Så det gør jeg så - ønsk mig held og lykke, for jeg skal nu i gang med noget med ærmer og ind- og udtagninger!

Ellers blev der hæklet til den store guldmedalje


jeg er i gang med et tørklæde med fast ramme og brede muslinger (med picot) der til sidst skal pyntes med en en fin bred kant - jeg tror det bliver fint, men nu må vi vente at se!

God pinse til jer alle!

onsdag den 23. maj 2012

Grundopskrift til fiskenet tørklæde

Garntype: Rasmillas yndlingsgarn
Hæklenål: 3,5 mm

- du kan dog bruge hvilket som helst garn og nålstørrelse! Tykt garn + stor nål = store huller og færre runder!

Start med 9 lm

Saml til en ring med 1 dstgm i aller første maske af rækken

Hækl 9 lm og vend arbejdet (så lm'er er i højre side)

hækl 1 fm om lm buen, dernæst 5 lm

afslut buen med 1 dstgm i 4. m i startrækken

hækl 9 lm og vend arbejdet

1 fm om første lm-bue, hækl dernæst 5 lm

hækl igen 1 fm om næste lm-bue efterfulgt af 5 lm og 1 dbstgm i 4. m fra start af sidste bue 

Nu hækler du bare løs indtil du når den bredde på tørklædet som du kan li´- husk hver runde starter med 9 lm og 1 fm om første lm-bue, efterfulgt af 5 lm og 1 fm om hver af de næste buer, 5 lm + 1 dbstgm i 4. m i sidste bue.

De kanter jeg laver går som regel over 5 lm-buer pr. mønster rapport - men mere om dette en anden god gang!

mandag den 21. maj 2012

Fiskenet tørklæde

Jeg er ved at hækle den sidste række på kanten af et fiskenets tørklæde, og jeg efterlod det åbenbart i solen (nu skyggen) ved de små piletræer i haven i går aftes.. Ja, sådan er det når man nyder det gode vejr :-)



Garnet er Rasmillas yndlingsgarn i en lysblå/grå farve, nålen er str. 3.5 - og igen er jeg gået efter et luftig og sommerlig look.

Det skønne med fiskenet tørklæder er, at man kan lave lige den kant man vil.


På dette har jeg valgt at lave brede (blå)muslinger ;-) Man skal dog være ustyrlig glad for at lave luftmasker når man kaster sig ud i fiskenet, men man glemmer heldigvis med tiden hvor kedeligt det er at lave grundtørklædet.

Hvis der er interesse kan jeg smide en billedserie herud en af dagene på hvordan man starter på et fiskenet. 

Ha' en skøn dag!

onsdag den 9. maj 2012

kittylicious killinger




Disse killinger er lavet på bestilling, men blev så fine at jeg godt tør dele opskriften med jer

Garn: rester af Drops nepal & Lima
Hæklenål: 4.5 mm

Øjne:
15 mm bamseøjne fra Stof og Stil med sikkerhedsskive

Hoved:
1. omg: Start med 6 fm om en magisk cirkel,
2. omg: *Hækl 2 fm i hver m* = 12
3.omg: *Hækl 1 fm, dernæst 2-i-1* = 18 m
4. omg: *Hækl 2 fm, dernæst 2-i-1* = 24 m
5. omg: *Hækl 3 fm, dernæst 2 i 1* = 30 m
6. omg: hækl 1 fm i hver m = 30 m
7. omg: hækl 1 fm i hver m = 30 m
8. omg: hækl 1 fm i hver m = 30 m
9. omg: hækl 3 fm dernæst 2 m sammen = 24 m
10. omg: hækl 1 fm i hver m = 24 m
11. omg: hækl 2 fm dernæst 2 m sammen = 18
12. omg: hækl 1 fm dernæst 2 m sammen = 12

Krop:
1. omg: Start med 6 fm om en magisk cirkel,
2. omg: Hækl 2 fm i hver m = 12
3.omg: Hækl 1 fm, dernæst 2-i-1 = 18 m
4. omg - 6. omg: 1 fm i hver m = 18 m
7. omg: 3 fm dernæst 2 m sammen = 14 m
8. omg: 1 fm i hver m = 14 m
9. omg: 6 fm dernæst 2 sammen = 12 m
10. omg: 1 fm i hver m = 12 m

Ben -> 4 styks:
1. omg: Start med 8 fm om en magisk cirkel,
2. omg: hækl 1 fm i hver m = 8
3. omg: Hækl 2 fm og dernæst 2 m sammen 3 gange  = 5
4. omg - 7. om: 1 fm i hver m = 5 m

Hale:
1 omg: Start med 5 fm om en magisk cirkel
2.-8. omg: 1 fm i hver m = 5 m

Ører
1 omg: 5 fm om en magisk cirkel
2 omg: 1 fm, dernæst 2-i-1, 1 fm, dernæst 2-i-1, 1 fm = 6 m
3. omg: 2 fm, dernæst 2 i 1, 2 fm, dernæst 2-i-1, 2 fm = 8 m
4. omg: 3 fm dernæst 2 i 1, 3 fm, dernæst 2 i 1, 2 fm = 12 m

Hæft ender og sy sammen. På hovedet broderes der 2 striber af samme længde under hvert øre, på toppen af hovedet broderes 3 striber af samme længde. Næsen broderes over 2 masker.

fredag den 4. maj 2012

Retro vaskedag..

I dag holder jeg vaskedag for vores lokale spejdergruppe.. og se lige hvad der dukkede op i bunken:

Fine hæklet grydelapper, strikket viskestykker og et lille forklæde (syet ud af et gæstehåndlæde hvor der blot er lavet et par læg i taljen + syet et kantbånd på.. smart!) 

- man kan næsten lugte frikadellerne og den brune sovs, og man får da helt lyst til at ringe til sin mormor :)

onsdag den 2. maj 2012

Mohair musling -> afsluttet projekt

Så blev jeg færdig med mohair muslingerne - og selvom mohairen måske skuffede, så blev resultatet bedre end ventet!

Knap så sommerligt som først tiltænkt, men det er helt klart en såkaldt "keeper":


Udstrakt på tørrestativet i morgen-modlys:

tirsdag den 1. maj 2012

Fridag = fri leg

Her får I lige opskriften på dagens udeleg:

Ingredienser:

2 tøser på 6 år
7 bambus pinde
2 stykker tov og et par ottetalsbesnøringer
2 hæklet tæpper
en bunke klemmer
solskin og en smule fri fantasi

 - så har man i løbet af kort tid, en indianerlejr med tørresnor og mange timers god leg!