Sider

Viser opslag med etiketten hæklet hue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hæklet hue. Vis alle opslag

onsdag den 11. januar 2012

Bohemian hængehue med relief



Sværhedsgrad: øvet
Garnforbrug: f.eks Drops Lima (65% uld, 35% alpakka) 3 nøgler a 50 g/90 m
Hæklenål: 6 mm til hue og 5 mm til kant.

Start med hæklenål nr. 6, hækl 89 lm, saml med 1 km til en ring (pas på den ikke snor).

1.omg: 3 lm (tæller som 1 stgm), skip 2 m,* hækl 2 stgm, 1 lm, 2 stgm, skip 2 m, 1 stgm* - gentag *-* omgangen ud

2 omg: hækl nu en stgm rundt om de 3 lm fra første omgang (dette er en relief stangmaske) – ret masken op (hiv i den). Hækl dernæst i lm-buen fra forrige omgang *2 stgm, 1 lm, 2 stgm samt 1 relief stgm om stgm fra forrige omgang*. Gentag *-* omgangen ud. I sidste mønster rapport hækles der igen relief rundt om den først lavet stgm.

3.- 20. omg: gentag omgang 2 i alt 20 gange eller til arbejdet måler 26 cm. I sidste mønster rapport afsluttes der med 1 km i stgm fra forrige omgang – hækl dernæst 2 km til du kommer op i lm-mellerummet af første muslinge top.

Nu skal toppen hækles sammen således (hold tungen lige i munden og pas på du ikke hækler for løst eller for stramt):

Alle 28 masker hækles sammen i 1:

1 stgm i hver muslingetop, og 1 dobbelt stangmaske i hver relieft stangmaske = 28 m på nålen – lav 1 omslag og træk tilsidst igennem alle masker på en gang – så du får en flot stjerneformation. Slut med 1 km i først m. Bryd garnet og hæft ender.

Hvis ikke du har success med at hækle alle 28 m sammen, så kan du jo bare snyde og sy toppen sammen, jeg synes nu bare det giver den bedste effekt når det er hæklet!

Kant: Hækl 12 lm, vend med 2 og hækl 11 hstgm i forreste maskeled – fortsæt således til arbejdet måler ca 50 cm. Bryd garnet og sy nu sammen. Monter kanten på huen, hæft ender, buk kanten om!

Er man ikke til huer der hænger, så kan man jo bare forkorte antallet af omgange :-)

mandag den 2. januar 2012

Hæklet ananas, hobo-hue til herrer og havfrueleg

Jeg er pt. i gang med et halsrør hæklet i et super flot ananasmønster. Det skrider langsomt frem, men jeg har sådan en skøn fornemmelse af, at jeg kommer til at eeeelske det når det er færdigt (kender I ikke det?).

Garnet er super skønt at arbejde med. Det hedder Bonita og er vist bare et ganske almindeligt strømpegarn fra Stof2000, men ihhhh - det er blødt og lækkert og former sig perfekt til formålet - nu håber jeg bare det forbliver pænt når det engang kommer i brug:


Og så har jeg endelig lavet en hue til mænd - eller til store drenge! Den er i rigtig "hobo"stil, men min mand NÆGTER at posere med huer trods den klær' ham - så derfor får I et fladt billede - jeg synes den er vildt fed når den kommer på + den er super hurtig at lave:



Nål: 8
Garnforbrug: 2 nøgler Drops Eskimo (100g  - og der er er virkelig kun 20-30 cm tilbage, så hvis man skal ha' mere der hænger, så skal du bruge 3 nøgler)!

4 lm, saml til 1 ring - 3 lm + 11 stgm i ringen

Hver runde startes med 3 luftmasker (= 1 stgm). Der hækles i bagerste maskeled på alle omgange:

1. omg: 2 stgm i hver m = 24 m

2. omg: *1 stgm i første m, 2 stmg i næste* = 36 m

3. omg: *1 stmg i hver af de første 2 m, 2 stgm i næste* = 48 m

4. omg: *1 stmg i hver af de første 3 m, 2 stgm i næste* = 60 m

5. omg - 10. omg: 1 stgm i hver m = 60 m
(hvis den skal hænge mere, fortsætter man med flere omgange af 60 stgm her).

11. & 12. omg: skift til nål 7 og hækl 1 fm i hver m. afslut og hæft ender

Og til sidst - som lovet - en lille 6-årige havfrue der brugte hele nytårsmorgen på at overtale sin mor til at blive malet, for som hun sagde "jeg har sådan brug for noget med farve" - præcis som hendes farmor siger det :-)

 Billedet er fjernet!
- og hun har jo ret! Vi skal da ha' noget med farve!

Ha' en skøn dag derude!