Sider

søndag den 21. juli 2013

Hæklet trekantsdrama..

I dag er vores sidste feriedag og vi slapper fuldstændig af med ALT det vi bedst kan li' hver i sær!
Det er nok ikke så svært at regne ud hvad jeg laver, vel?

Jeg er havnet midt i et hæklet trekantsdrama...

- det skal dog nok blive løst inden så længe! 

Nyd det dejlige vejr derude - og husk solcreme, skygge og ikke mindst den hæklet sommerhat :-)

fredag den 19. juli 2013

Hæklet nederdel..

På markedspladsen på Menorca så vi mange søde piger i små hæklet nederdele.

"Desværre" kunne man ikke købe sig ud af det, så jeg måtte suge så meget inspiration til mig som muligt og så improvisere mig ud af det på solsengen i skyggen under palmerne ved poolen (ja, det var faktisk lidt af en win-win situation)..

Her er så resultatet af nederdelen til Dicte, som nu er 8 år:

100% bomuld på nål 3 - garnet skulle egentlig ha' været brugt til en taske, men det må vist blive en anden god gang!

tirsdag den 16. juli 2013

Sommerferien gik til Menorca

Vi har sommerferie - og vi nyder bare dagene der går alt for hurtigt.

I år har vi været på Menorca, og vi har haft en skøn ferie, selvom der var et par dage med overskyet vejr - men så bruger man jo heldigvis tiden på andet end solsengen.

Her får I et par stemningsbilleder fra ugen der gik:
Vandet omkring Menorca har den smukkeste turkis farve og der er masser af klipper man kan klatre på og udforske. Vi boede i Cala'n Bosch på hotel Club Menorca og det var ok (kunne dog være bedre), men strandene omkring Cala'n Bosch er bare HELT fantastiske!


Regnvejrs dag i Maõ/Mahon. Havnen i Ciutadella & fyrtårnet i Cala'n Bosch
Strandlyng og et stemningsbillede fra markedet i Maõ/Mahon samt cafe liv i Ciutadella.

Menorca er en utrolig flot ø og det er bestemt værd at leje bil for at tage ud til alle de små bugter og strande.

Nu skal den sidste uge af sommerferien nydes og så skal jeg færdiggøre sommerferiens hækleprojekt :-) Mere om det en anden dag!

Nyd nu rigtig jeres sommer derude!

onsdag den 3. juli 2013

Denne lille gris... (2)

Nu er det tid til 2. linje i børnerimet om de små engelske grise - og den kommer her:

 
"Denne lille gris blev hjemme..." (this little piggy stayed home..) - men hvis I spør' mig, så ligner hun vist mere en glad lille dansegris end en hjemmegående hus....gris!

mandag den 1. juli 2013

Denne lille gris... (1)


Der er jo ingen tvivl om, at ræv er det nye ugle! Personligt stemmer jeg dog for, at gris bliver det nye ræv..

Jeg har nemlig hæklet små søde grise med knap tryner.. og jeg kunne blive ved i en evighed! Der er så mange små detaljer man kan tilføje, og nu har jeg lavet en lille foto-føljeton baseret på det engelske/amerikanske børnerim "This little piggy.."

Her kommer så den første lille gris..


Denne lille gris gik på marked (this little piggy went to market)... mon ikke snart de andre små-grise følger?