tirsdag den 31. januar 2012
Så kan den Sibiriske vinterkulde godt komme an..
Jeg er absolut forberedt til weekendens Sibiriske kulde- jeg har efterhånden huer og vanter nok til et livsforbrug, og så har jeg også fået hæklet mig et sjal og en poncho.
Sjalet mangler dog stadig en kant - af den simple grund, at jeg (igen) løb tør for garn. Så på torsdag drager jeg nok til Amager og besøger Rasmillas skønne garnbutik igen!
Hæklet i gråt luksusgarn på nål 4, i et mønster der er en blanding af dstgm og hstgm! Det er SÅ sejt "in real life"og når der kommer kant på skal det nok bliver lækkert rundt om halsen!
Så blev det også til en poncho i koksgrå Nepal - og den skarpe læser kan nok fornemme ananasmønsteret der skinner igennem (jeg er bare VILD med ananas):
Og - til sidst har jeg lige et surt opstød til jer Pinterest brugere:
I tager simpelthen modet fra mig!
I stjæler mine billeder med arme og ben, og plastre dem derude - selv dem hvor mine børn er på!!! Helt ærlig - det er sgu ikke særlig rart, at se sine egne børn på sider man ikke selv har valgt at uploade dem til!
Jeg har lært lektien, og som konsekvens har jeg derfor fjernet samtlige af mine billeder hvor der er personer på! Og fremover på denne blog, bliver det altså "kedelige og upersonlige" billeder, hvis jeg da overhovedet vil blive ved med at blogge!
Generelt til blogland har jeg en ganske SIMPEL opfordring: - I stedet for at kopiere andres billeder, så brug opskrifterne -> lav jeres eget og brug jeres egne billeder!! Det er da det sjoveste ved det hele!!
tirsdag den 17. januar 2012
Flere ananas på række
Det er ikke meget jeg får hæklet i øjeblikket - jeg er nemlig i gang med at læse PRINCE2 practitioner (Projects in controlled environments) - og det er dog ikke så kedeligt som det lyder..hi hi!
Men.. når jeg så endelig hækler, så er det altså stadig ananas! Jeg er simplethen bare VILD med at hækle ananas - de er sjove, varierende og giver altid et flot resultat.
Her er en række tyrkise ananas hæklet i Rasmillas tykke yndlingsgarn på nål 5 - jeg har ikke noget mønster på dette (det er en kombination af forskellige mønstre og improviseret kanter):
men et lille tip hvis du også vil hækle ananas - så søg på "Pineapple crochet patterns" så dukker der en masse diagrammer op. Jeg 'klipper' så ud og sætter lidt ind og prøver mig frem - nogen gange bliver det noget hø, andre gange bliver jeg ganske overrasket :-)
PS: jeg er blevet moster i nat - til en lille dreng født 10 dage før termin. Jeg glæder mig SÅ meget til at se ham. Er livet ikke bare HERLIGT?!!

Pssssst... det er et tørklæde!
onsdag den 11. januar 2012
Bohemian hængehue med relief
Garnforbrug: f.eks Drops Lima (65% uld, 35% alpakka) 3 nøgler a 50 g/90 m
Hæklenål: 6 mm til hue og 5 mm til kant.
Start med hæklenål nr. 6, hækl 89 lm, saml med 1 km til en ring (pas på den ikke snor).
1.omg: 3 lm (tæller som 1 stgm), skip 2 m,* hækl 2 stgm, 1 lm, 2 stgm, skip 2 m, 1 stgm* - gentag *-* omgangen ud
2 omg: hækl nu en stgm rundt om de 3 lm fra første omgang (dette er en relief stangmaske) – ret masken op (hiv i den). Hækl dernæst i lm-buen fra forrige omgang *2 stgm, 1 lm, 2 stgm samt 1 relief stgm om stgm fra forrige omgang*. Gentag *-* omgangen ud. I sidste mønster rapport hækles der igen relief rundt om den først lavet stgm.
3.- 20. omg: gentag omgang 2 i alt 20 gange eller til arbejdet måler 26 cm. I sidste mønster rapport afsluttes der med 1 km i stgm fra forrige omgang – hækl dernæst 2 km til du kommer op i lm-mellerummet af første muslinge top.
Nu skal toppen hækles sammen således (hold tungen lige i munden og pas på du ikke hækler for løst eller for stramt):
Alle 28 masker hækles sammen i 1:
1 stgm i hver muslingetop, og 1 dobbelt stangmaske i hver relieft stangmaske = 28 m på nålen – lav 1 omslag og træk tilsidst igennem alle masker på en gang – så du får en flot stjerneformation. Slut med 1 km i først m. Bryd garnet og hæft ender.
Hvis ikke du har success med at hækle alle 28 m sammen, så kan du jo bare snyde og sy toppen sammen, jeg synes nu bare det giver den bedste effekt når det er hæklet!
Kant: Hækl 12 lm, vend med 2 og hækl 11 hstgm i forreste maskeled – fortsæt således til arbejdet måler ca 50 cm. Bryd garnet og sy nu sammen. Monter kanten på huen, hæft ender, buk kanten om!
Er man ikke til huer der hænger, så kan man jo bare forkorte antallet af omgange :-)
onsdag den 4. januar 2012
Queen Anne (look-a-like) tørklæde
I går fandt jeg (på Pinterest) et super godt hækle diagram af noget der ligner 'Queen Anne' tørklædet (fra Ravelry) og så alligevel ikke - for kanten er anderledes og giver en sjovere effekt.
Men nu hvor folk på pinterest har nakket så mange af mine billeder - så nakker jeg skisme igen med det hér:
Jeg har dobbelt tråd koks af Rasmillas yndlingsgarn på nål 4,5 og jeg er godt på vej:
Anyway, så har jeg lige brug for bare en lille smule medlidenhed i dag - jeg er nemlig startet på det første af mine nytårsfortsætter! Jeg var til 1 times 'Step og puls' i mandags - hvilket nu på 2. dagen resulterer i temmelig mange av, piv og støn. Min arme, mine lår og min stakkels baller - det kan UMULIGT være sundt at dyrke motion.. og væst er... i morgen skal jeg afsted igen... :-(
Men nu hvor folk på pinterest har nakket så mange af mine billeder - så nakker jeg skisme igen med det hér:
Jeg elsker nemlig Queen Anne tørklædet - det er simpelt og alligevel fantastisk romantisk - og jeg er jo lidt en 'sucker' for romantiske hæklerier.
Jeg har dobbelt tråd koks af Rasmillas yndlingsgarn på nål 4,5 og jeg er godt på vej:
Hmmm... det ser faktisk længere ud i virkligheden, så måske jeg skulle kalde det her for 'Dronning Ingrid' - eller bare 'småt og gråt'!
Anyway, så har jeg lige brug for bare en lille smule medlidenhed i dag - jeg er nemlig startet på det første af mine nytårsfortsætter! Jeg var til 1 times 'Step og puls' i mandags - hvilket nu på 2. dagen resulterer i temmelig mange av, piv og støn. Min arme, mine lår og min stakkels baller - det kan UMULIGT være sundt at dyrke motion.. og væst er... i morgen skal jeg afsted igen... :-(
mandag den 2. januar 2012
Hæklet ananas, hobo-hue til herrer og havfrueleg
Jeg er pt. i gang med et halsrør hæklet i et super flot ananasmønster. Det skrider langsomt frem, men jeg har sådan en skøn fornemmelse af, at jeg kommer til at eeeelske det når det er færdigt (kender I ikke det?).
Garnet er super skønt at arbejde med. Det hedder Bonita og er vist bare et ganske almindeligt strømpegarn fra Stof2000, men ihhhh - det er blødt og lækkert og former sig perfekt til formålet - nu håber jeg bare det forbliver pænt når det engang kommer i brug:
Og så har jeg endelig lavet en hue til mænd - eller til store drenge! Den er i rigtig "hobo"stil, men min mand NÆGTER at posere med huer trods den klær' ham - så derfor får I et fladt billede - jeg synes den er vildt fed når den kommer på + den er super hurtig at lave:
Nål: 8
Garnforbrug: 2 nøgler Drops Eskimo (100g - og der er er virkelig kun 20-30 cm tilbage, så hvis man skal ha' mere der hænger, så skal du bruge 3 nøgler)!
4 lm, saml til 1 ring - 3 lm + 11 stgm i ringen
Hver runde startes med 3 luftmasker (= 1 stgm). Der hækles i bagerste maskeled på alle omgange:
1. omg: 2 stgm i hver m = 24 m
2. omg: *1 stgm i første m, 2 stmg i næste* = 36 m
3. omg: *1 stmg i hver af de første 2 m, 2 stgm i næste* = 48 m
4. omg: *1 stmg i hver af de første 3 m, 2 stgm i næste* = 60 m
5. omg - 10. omg: 1 stgm i hver m = 60 m
(hvis den skal hænge mere, fortsætter man med flere omgange af 60 stgm her).
11. & 12. omg: skift til nål 7 og hækl 1 fm i hver m. afslut og hæft ender
Og til sidst - som lovet - en lille 6-årige havfrue der brugte hele nytårsmorgen på at overtale sin mor til at blive malet, for som hun sagde "jeg har sådan brug for noget med farve" - præcis som hendes farmor siger det :-)

Billedet er fjernet!
- og hun har jo ret! Vi skal da ha' noget med farve!
- og hun har jo ret! Vi skal da ha' noget med farve!
Ha' en skøn dag derude!
Abonner på:
Opslag (Atom)