Sider

onsdag den 29. februar 2012

Endelig onsdag..

YAY - det er blevet onsdag, og i aften skal jeg igen bevæge mig ind i strikkens jungle, og i aften skal jeg  lære at strikke sokker!

Jeg tilstår, at jeg har brug det meste af dagen i går (+ mandag aften) på at tjekke strikkeopskrifter på Ravelry, bekendtgøre mig med begrebet Elizabeth Zimmermann og sågar også lavet en "Når-jeg-har-lært-at-strikke-så-skal-jeg-strikke-dette" ønskeseddel!

Men først og fremmest er jeg blevet  færdig med mine lektier - kønne er mine lapper måske ikke, og den ene har vist også fået lidt krympetillæg (de skulle ha' været kvadratiske), men nu er de da i hvertfald lavet! Jeg tænker at jeg nok skal øve mig lidt mere i glatstrik før jeg kaster mig ud i et større projekt, for det er skisme blevet noget bulet (måske er det bare garnet der gør det? hæ..hæ..)


Faktisk er jeg så hooked på det her strikkeri, at jeg har været hjemme hos moaaar og svigermor og låne rundpinde og strømpepinde. I dag vil tror jeg, at jeg vil sy et etui til dem, så jeg kan finde dem når der er brug for det


Hos mor fik jeg sågar en gimpenål med hjem - den mente min mand passede meget godt til mig!?! Pmfph.. gad vide hvad han mener med det..!?! Men den skal da helt sikker i brug på et eller andet tidspunkt.

Indtil videre ser min strikke-ønskeliste således ud:

Jeg rigtig godt li' dette sjal/tørklæde:
http://www.ravelry.com/patterns/library/azzus-shawl

Men tror jeg starter med dette (ser lidt mere begynder venligt ud):
http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=120&d_id=19&lang=dk
Så er der February lady - ihhh den er bare så fin (jeg tænker dog det nok bliver Februar lady 2013 eller 14, hvis jeg kaster mig ud i den):
http://bentestrik.dk/februar_lady_sweater.htm

Og så en kortærmet trøje a la denne (findes der mon en dansk oversættelse?):
http://www.ravelry.com/patterns/library/shalom-cardigan

Når jeg har lært at strikke pænt så kommer denne - den er SÅ fin.. suk:
http://www.ravelry.com/patterns/library/olive-3

Man har jo lov at drømme :-)

tirsdag den 28. februar 2012

Kærlighedsknuder i sennep

Et sjal af kærlighedsknuder (denne gang i sennep fra Rasmilla) var hvad jeg fik min søndag formiddag til at gå med - og i løbet af ingen tid blev det til et blødt luftigt sjal med en sjov kant af stangmasker og picot


Jeg brugte dette you tube klip som grundopskrift http://www.youtube.com/watch?v=icj-7mSyKCc og kanten kan man jo så lave som man vil..


 Love is in the air..

torsdag den 23. februar 2012

Jeg fordøjer...

I går aftes startede jeg på Charlotte Kaae's strikkekursus for begyndere - og i dag er mit hoved simpelthen fyldt med strikkebegreber som "magic loop", "møbius", "nessie", "linnea", "sylvie"  - ja - jeg kunne blive ved!

Jeg har bevæget mig ud i et ukendt land og indrømmer blankt, at jeg havde virkelig svært ved både at strikke og tale + følge med når der blev diskuteret finesser og detaljer på diverse opskrifter fra blogs og Ravelry... ha ha.. jeg håber sørme det bliver nemmere med tiden :-)

Vi blev jo kastet direkte ud i Sanne Bjerregaards "Linnea" mønster - og sikke et fantastisk mønster, men for filan hvor jeg bøvler rundt med magic loop konceptet - jeg kan simpelthen ikke få den rundpind og det tynde garn til at glide "smooth"! I nat vågnede jeg så og tænkte - 'det må være nok', og i morges tog jeg så strømpepinde og noget tykkere garn, og nu bliver der lavet benvarmer(e) i samme mønster:


Det kører bare helt perfekt med strømpepindene, og når jeg går forbi værket tænker jeg "har jeg virkelig lavet det dér? Det bliver jo vildt flot - jeg laver lige en række mere!!"

Lektierne gemmer jeg til weekenden - i dag hygger jeg med 'Linnea' og vasketøj på tørresnoren i det skønne solskin!

Forresten - se lige hvad der gemmer sig i hækken hjemme hos mig... forårsfornemmelser!
Kan I også mærke det?

tirsdag den 21. februar 2012

Mini-universer i syltetøjsglas..

Det er uge 8 = vinterferie i Roskilde, og heldigt for os afholdte biblioteket endnu engang en kreativ børneworkshop med Karen Marie (yay - vi elsker bare hendes workshops!!)

Denne gang lavede vi mini-universer i syltetøjsglas, og hold da op hvor har vi hygget os:


Mindste musen gik helt amok med lim pistoler, perler, piberensere og pompom'er - der blev til søheste, søpindsvin, tang og anemoner!

Og de store piger fik lavet nogle spændende universer med skovtrolde, kyllinger, gnomer og 'øjne på stilke' (eller tændstikker)!

Sjovt nok var pigerne slet ikke mættet da vi kom hjem, så hertil aften fortsatte de, og lige nu ser mit køkkenbord således ud - fyldt med små finurlige nullergøjsere og syltetøjsuniverser!

- love it!

torsdag den 16. februar 2012

Jeg strikker stadig..

- men efter at jeg så Tusindfryds indlæg om selv samme vest forleden, besluttede jeg at pille hele molevitten op igen og lave rib forneden som hun har gjort. Den model jeg lavede blev enorm bred i det retstrikket stykke forneden - så en såkaldt ommer, men se nu bare her hvor det går:


Den er måske lidt små bulet hist og her, men når den bliver strukket ud er den faktisk helt nydelig (jeg er bare SÅ stolt - kan I fornemme det? og knapperne er bare perfekte i størrelsen til mine små knappehuller - som jeg nok bør øve mig lidt mere i at lave). Nu er jeg snart nået til det stykke hvor der skal tages masker ud til ryggen, men heldigvis efter tippet forleden fandt jeg instruktions videoen for dette på drops - fedt med så gode tips :-)

Men... jeg synes altså at jeg har lidt ondt i min strikkemuskler - man bruger fingre og arme på en helt anden måde end når man hækler, så i dag holder jeg altså strikkepause - og bruger tiden på at sy både et smølfine- & et spøgelses outfit til min mindste mus, der nok alligevel ender med at vil være prinsesse til fastelavn..

tirsdag den 14. februar 2012

Jeg strikker....

Takket være Sidsel har jeg nu meldt mig til et begynderkursus i strik, som starter onsdag i næste uge - og jeg glæder mig helt vildt!

Nu skal jeg så lige finde ud af hvad jeg skal lære at strikke, så den søde lærerinde kan nå at forberede hvad hun skal hjælpe mig med - men egentlig har jeg kun ét rigtigt strikkeønske og det er at lære at strikke strømper - til børn og voksne, tykke og tynde (altså strømperne)!

Det bliver måske også lidt kedeligt kun at kunne strikke strømper, så i dag tænkte jeg, at hvis jeg nu "tyv-starter" på noget andet og ser om jeg kan, så kan jeg måske få hjælp til det jeg ikke kan, i de opskrifter som er så forbandet svære at læse (og forstå) - derfor har jeg tyvstartet med den her lille vest til familiens nye buksetrold:



Jeg så noget lignende i efteråret på den kreative messe i Musicon og jeg husker, at jeg tænkte - "hvis jeg nu kunne strikke, så ville jeg helt klart strikke sådan én" - så en hurtig gennemgang af svigermors gamle 'Alt om håndarbejde' (blad nr. 7 fra 1974) - sørme - dér var opskriften! Jeg elsker bare de blade og de er tilmed så høflige i sproget: "Det er en model der har overlevet flere generationer. Vore bedstemødre strikkede den også, så De kan være sikker på, at den er forbrugervenlig". Herligt sprog!

Indtil videre går det fint, men om 5 cm skal jeg til at dele stykket i 2, sætte restmasker på snor, senere fange maskerne igen (hvordan dælen sikre man, at de vender den rigtige vej?), strikke knaphuller - hmmmm.. måske var det nemmere bare at strikke ryggen først..

Hvis du har en super idé til noget forholdsvis nemt begynder strik så må du hjertens gerne efterlade et link eller 2 til inspiration :-)

Ha' en super dag!

torsdag den 9. februar 2012

Hønsehækling og håndtag i fimo-ler

Hønsestrik er jo yderst populært i øjeblikket, men da jeg jo ikke strikker (endnu) tænkte jeg om der egentlig fandtes noget om hønsehækling på nettet - og hold da op - en helt ny verden har åbnet sig, specielt efter jeg fandt links som dette: http://crochetcodex.blogspot.com/ - (scroll ned til bunden og se hendes vanter og pulsvarmere - MUMS siger jeg bare)!!

Jeg måtte selvfølgelig prøve at hønsehækle med det samme, men havde desværre ikke mange rester af strømpegarn, til gengæld har jeg ufattelig mange rester til nål 5, så det blev hønsehækling i storformat (knap så kønt, men sjovt at prøve):


Senere på dagen fandt jeg så disse poncho'er i svigermors gamle Alt om håndarbejde - men da jeg præsenterede dem for pigerne i morges fik jeg følgende udsagn "forget it" af den store og "nej, det tror jeg ikke helt" af den mindste - ja - det er nogle ærlige tøser jeg har :-)


Hvis du har lyst til at hønsehækle, så prøv at google 'jacquard crochet' eller 'tapestry crochet' som det hedder på engelsk, så kommer der et væld af mønstre frem. F.eks er dette mønster rigtig fint til pulsvarmere og tilmeld gratis (weehu): http://www.tejemanejes.com/IMG/pdf/ventadorn-dibujos.pdf

Og så er der også denne helt fantastiske kvinde, Carol Ventura, der har rest verden rundt i jagt på hønsehækling: http://www.tapestrycrochet.com/ - klik ind i blog sektionen og se mønstre fra hele verden! Der er også mange gratis mønstre at hente b.la dette: http://www.tapestrycrochet.com/KittyBag.htm

Desuden kan du også på hendes side finde inspiration til hjemmelavet håndtag i fimo ler - og hvor fedt er det ikke lige at lave sine egne nåle? Sådan kom min til at se ud:


- så hvis du (som jeg) har en bunke hæklenåle du ikke bruger fordi der ikke er håndtag på, så check hendes klip og design dine egne. I bunden af nålen ridser eller prikker du nål størrelsen ind!

mandag den 6. februar 2012

Kun til kanten..

Så blev der sørme hæklet kant på det grå sjal.

Det tog lidt tid at overbevise mig selv om, at jeg ikke behøvede at tage til Amager for at hente garn, men at jeg istedet kunne bruge af mit "stash".

Jeg havde nemlig et enkelt nøgle af Rasmillas luksusgarn i safran. Det blev lagt dobbelt (tager ret så lang tid skulle jeg hilse at sige), men gav en skøn kontrast til det grå:



- og at dømme ved fodrebrættet, er det vist ret populære farver at sætte sammen for tiden :-)



Det falder dog ikke i smag hos de 9-årige, der med hudløs ærlighed mener at der er lidt for meget "nisse" over det..

Ja, ja, så er det godt at det ikke er dem der skal gå med det!!

Håber I kan holde varme derude... bvrrrrrr!