Sider

mandag den 24. januar 2011

Yndig hæklet baskerhue til søde sild


Sværhedsgrad: Nem (når man har luret det med popkorn og udtagning)
Hæklenål: 4 (S), 5 (M), 6 (L)
Garntype: der passer til ovenstående nåle

Hækl 5 lm og saml til en ring.
1. omg: Hækl 3 lm, hækl nu i alt 6 popkorn i ringen og saml med en km
2. omg: Hækl 3 lm (udgør 1 stgm) og hækl 1 popkorn i samme maske som du lavede de 3 lm. Fortsæt nu med *1 stgm & 1 popkorn* i næste maske fra foregående runde. Fortsæt *-* til der er 12 popkorn i alt, afslut runden med 1 km i 3 maskeled af de 3 lm fra starten af omg.
Nu skal der tages ud mellem popkornene - det er vigtigt at alle popkorn kommer til at ligge ovenpå popkornet fra foregående runde.
3. omg: Hækl 3 lm i km fra forrige runde,  2 stgm i næste m, hækl 1 popkorn i næste maske, udtagningen kommer herefter ved at lave 2 stgm i næst kommende maske og 1 popkorn i masken herefter. Dvs. *1 popkorn, 2 stgm * så når runden afsluttes skal der være 12 popkorn med 2 stgm i mellem. Afslut runden med 1 km i 3 maskeled af de 3 lm fra starten af omg.
Således fortsættes udtagninen:
4. omg: Hækl 3 lm i forrige km og dernæst 1 stgm i hver af de næste 2 masker, fortsæt med *1 popkorn, 1 stgm i næste maske, 2 stgm i næste maske* gentag *-* rækken ud
5. omg:  Hækl 3 lm fra forrige km og dernæst 1 stgm i hver af de næste 3 masker, fortsæt med *1 popkorn, 1 stgm i næste 2 masker, 2 stgm i næste maske* gentag *-* rækken ud så der er 12 popkorn med 4 stgm i mellem
fortsæt på samme måde som 5. omg. men udtag så der er følgende stgm masker igennem:
6. omg: 12 popkorn med 5 stgm i mellem
7. omg: 12 popkorn med 6 stgm i mellem
8. omg: 12 popkorn med 7 stgm i mellem
9. omg: 12 popkorn med 8 stgm i mellem 
10. omg: gentag runde 9 med 12 popkorn med 8 stgm i mellem 
Der skal nu tages ind - og dette gøres ved at hækle 2 stgm sammen før hver popkorn, så i runde 11 skal der altså være 12 popkorn med 7 stgm i mellem
12. omg: 12 popkorn med 6 stgm i mellem
13. omg: 12 popkorn med 5 stgm i mellem
Der skal nu gerne være 72 m i arbejdet, og der afsluttes med at hækle 5 rækker fm hele vejen rundt. Pynt evt. med en blomst.
Blomsten laves således:
Hækl 8 lm og dan en ring med en km.
1. omg: 2 lm (vendemasker), 17 stgm i ringen. Saml omgangen med 1 km i 2.lm
2. omg: *3 lm. Spring over 2 m, 1 fm* gentag fra * til * i alt 6 gange
3. omg: Hækl i hver bue: 1 km, 1 fm, 3 stgm, 1 fm og 1 km
4. omg:  *4 lm, buk nu bladene ind mod midten og før lm kæden bagom og hækl 1 fm om stammen mellen de 2 blade (helt inde ved cirklen i midten).* Gentag * til *
5. omg: Hækl i hver af de nye buer: 1 km, 1 fm, 4 stgm, 1 fm, 1 km.
6. omg: *6 lm. 1 fm, om fm mellem bladene fra forrige omgang*. Gentag * til *  hele vejen rundt.
7. omg: Hækl i hver nye buer 1 km, 1 fm, 6 stgm, 1 fm, 1 km.
Fortsæt evt. på denne måde indtil den ønskede størrelse nåes. Husk at øge antallet af lm i buerne & stgm i bladene. 

6 kommentarer:

  1. Jeg må kapitulere og bede om hjælp. Jeg har endelig fået fat i det lækreste bløde garn og har googlet popcorn masker i mange variationer, men jeg kan ikke få det til at ligne.Vil du hjælpe? Vil du uddybe omg 1? Og er det korrekt forstået, at en popcorn maske er lig 5 stgm, der samles? Er det samlingsmasken, der stikkes ned i i omg 2? Håber at høre fra dig?
    God weekend :-)

    SvarSlet
  2. Det er helt fint du spør' om hjælp :-) Lad os se engang hvordan vi løser det her:

    Omgang 1 -> når du har samlet de 5 luftmasker til en ring, så hækler du først 3 lm.

    I den næste maske laver du så første popkorn maske således (det er desværre ikke 5 stgm der hækles sammen):

    Slå om og stik nålen gennem første maske, hiv nu ca. 1 cm lige op (ikke noget andet en bare hiv lige op) - slå om igen og stik gennem samme maske, hiv igen ca. 1 cm op, gentag en gang til så der er 7 masker på nålen, slå om endnu engang og nu trækker du gennem alle masker på én gang og luk med en km!

    I næste maske starter du endnu en popkornsmaske - og dem skal du så ha' 6 af i første omgang.

    Hvis du kigger på den fine lille cirkel du nu har, så kan du tælle at du har 12 masker!

    2. omgang starter med igen med 3 luftmasker, og i samme maske hækler du 1 popkorn. I næste maske hækler du 1 stang maske + 1 popkorn (det bliver lidt mast), men sådan fortsætter du runden ud - din cirkel har nu 24 masker.

    Gav det mening?

    SvarSlet
  3. Tusind tak - jeg kigger på det en af de nærmeste dage og håber, det lykkes. Det bør det gøre :-)

    SvarSlet
  4. Så lykkedes det, selvom jeg nu ikke synes, det ser helt så fint ud som på din. Jeg lukker kun popcornmasken med en km i 1. omg ellers får jeg 12 masker for meget pr omgang:-) Men tak for hjælpen - og ros til dine firkanter idag. Endnu et fint projekt:-)

    SvarSlet
  5. Hvad str barn passer den ca til? Jeg har en datter på 1,5 år. Ville en small passe hende eller skal jeg lave den med en 3/3,5 i stedet?

    SvarSlet