Sider

mandag den 12. marts 2012

SÅDAN - jeg gjorde det sgu..!!

Jeg har STRIKKET min allerførste bluse, og har hermed afsluttet mit allerførste stykke strik!!

Det blev en heftig pink sag kaldet "Strikket pigetop med rundt bærestykke" fra FamilieJournalen (str. 8 år), og som I nok kan fornemme er jeg helt vildt stolt!!


Jeg må tilstå, at den er strikket med lige mængder HAD og kærlighed!! Ser I - jeg startede torsdag formiddag, og fredag eftermiddag måtte jeg ringe assistance hos Charlotte for det drillede SÅ meget.

Efter kyndig vejledning om indtagning til ærmegab og noget om drejet ret, måtte jeg senere fredag aften indse, at jeg havde lavet en fejl - ikke bare sådan en lille fejl, nix - en GRUSOM fejl!!

I ca. 30 minutter blev vores ellers hyggelige fredag aften omvendt til et inferno af eder og arrigskab, og der blev kylet strikketøj tværs gennem stuen, jeg hev pinden ud, hyllede hele møget op og svor højlydt at mit liv i hvertfald var for kort til strikning, og så blev jeg sendt i seng :-(

Lørdag morgen gik jeg og skulede ondt på skidtet, men takket være min absolutte stædighed gik jeg alligevel i gang med at slå masker op - for det møg skulle i hvertfald ikke vinde over MIG!

Og se nu her:


På mit strikke CV kan jeg nu skrive både raglan indtagning (i hvertfald i venstre side) og mønster  med omslag og drejet ret sammen!! YES - HVOR ER DET BARE FEDT!!!

Mht opskriften - i tilfælde af at jeg skulle finde på at lave den igen - så ville jeg nok lave den et par cm længere, og bruge en hel eller ½ pind størrelse mindre til krop i forhold til bærestykke for at gøre den smallere. Bærestykket sidder nemlig helt perfekt, men den er alt for bred til den slanke model som den var tiltænkt! De dygtige strikkedamer må meget gerne kommenterer, om det er en rigtig måde at gøre det på?

19 kommentarer:

  1. hej
    ser leven for mig hvordan det gik til med din fredag aften, smiler og tænker ja der har vi vist alle været. den er super fin lavet og den har en dejlig frisk farve til en fin pige.
    med hendsyn til at lave den smaler for neden så den kunne passe, er det da en af metoderne man kan bruge den du beskriver, ellers slå lidt minder masker på er en anden.. held oglykke med fremtidige procekter.. glæder mig at se at du er blevet glad for at strikke også...
    nyder at følge med her hos dig.
    god mandag.

    SvarSlet
  2. Hvor er du MEGAsej! Og tænk at du holdt ud trods total krise. Jeg har slet ikke fået strikket i weekenden, jeg må hellere se at få fingeren ud!
    Superflot lille vest. Det kunne være jeg skulle prøve den også.

    SvarSlet
  3. Stædighed er virkelig en god ting, og godt at familien kan finde ud af at sende dig i seng, når du bliver for slem ;) Rigtig flot bluse.

    SvarSlet
  4. Du har god grund til at være stolt. Den er blevet rigtig flot.
    Du kan godt strikke krop på lidt mindre pinde.
    Stort tillykke med det gode resultat :)

    SvarSlet
  5. Hvor er den flot, det er et rigtig fin svendestykke og hvilken herlig farve. jeg glæder mig til at høre hvad du så kaster dig ud i...
    Hav en rigtig god dag

    SvarSlet
  6. Hvor er det godt gået! Tillykke med første kreation i en sikkert lang række af kommende succeser :-)

    SvarSlet
  7. Tak skal I ha´ :-) Til mit eget forsvar vil jeg dog gerne lige sige, at jeg NORMALT ikke raser ud - og ej heller bliver smidt i seng af familien ;-) Jeg har virkelig erfaret hvor stor forskel det er at have mere end kun den ene maske på nålen mod (i dette tilfælde) 156 masker på én gang - og så med 2 pinde - puha! Det kræver virkelig tålmod og øvelse..!

    SvarSlet
  8. HVOR ER DU SEJ. Huskede du chokolade, da du kastede...? Glæder mig til at se den på onsdag :-)

    SvarSlet
  9. Så flott farge...fin topp. klæm

    SvarSlet
  10. Godt gået, godt du ikke lod dig slå ud - det er en fin trøje du har fået dig :-)

    SvarSlet
  11. Foerste strik, jamen rigtigt godt gaaet. Tillykke. Jeg er stadig en kylling der svaermer rundt om mine haeklenaale suk.

    SvarSlet
  12. Hvor er du bare sej,godt du fandt garnet frem igen,vundne kampe er altså de bedste

    SvarSlet
  13. DU har da også alt muligt grund til at være stolt den er da så flot

    godt gået

    SvarSlet
  14. Stort tillykke med dit første strikke resultat :-)
    Det har du da klaret rigtig godt. Med hulmønster i ribben og det hele. Kom an ! Hvad skal det næste være ? :-)))

    SvarSlet
  15. Hvor er den bare blevet flot. Du skrikker lige så pænt som du hækler. Kan godt forstå du er glad.:)

    SvarSlet
  16. Den er da blevet rigtig fin - du udfordrer da også dig selv - jeg har ikke strikket i flere år, så jeg startede ud med karklude.
    Jeg fik nu lige et godt grin over din fredag aften og glædede mig over, at der er andre end mig, der kan blive så arrig, at strikketøjet bliver kylet hen af gulvet ;-)
    spændt på at se, hvad der bliver dit næste strik.

    SvarSlet
  17. Hej hvor er den bare superfin. Jeg har også kæmpet med den men i steddet satte jeg elefanter ind og hjerter. Hvis du har lyst giver jeg gerne de fine mønstrer til bærestykket videre til dig. Dejligt at se andre strikke sådan noget lækkert design. Hilsen Diana fra www.mosterskuffert@blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Diana, hvor ser dine veste bare fine ud med elefanterne og hjerterne :-) Du må rigtig gerne sende mig mønstrene hvis du gider!

      Slet